VEJVISERKUNST


Hvad er det vi vil

Svendborgs nye bydel, Demensbyen Bryghuset, er ikke bare et sted, hvor demente og pårørende samt personale skal kunne opleve det bedste, som vort samfund kan tilbyde. Det er også det første sted i Danmark af sin art. Det forpligter.

Til demensbyen er der tilknyttet forskellige forskningsprojekter, som på sigt vil kunne dokumentere opnåede resultater. Vi i støtteforeningen vil gerne være med til at skabe disse resultater.



Butik og Velværerum

Indgangen til Butik og Velværerum er den samme. Først kommer man ind i butikken og derfra er der en indgang til Velværerummet. Ved den indgang skal der også være et stk. vejvisekunst.


Indgangen til køkkenet

Her skal der tages hensyn til væggens tapet, og at der ved indgangsdøren kun er 40 cm i bredden at boltre sig på.





Herreværelse

Her skal din ide til vejviserkunst også harmonere med tapetet. Bliv gerne inspireret af herreværelsets indretning og udseende.


Døren ind til velværerummet

Kan du finde en elegant og raffineret måde at markere, at denne dør fører ind til rummet, hvor frisør, massør m.fl tager imod, får du nok prisen. Se på billederne fra rummet.





Motionsrummets indgang

Her er vi ganske spændte på, hvad der kan komme af forslag. Se også et par billeder fra selve rummet.



Hobbyrummet bruges til mange ting.

Bag denne dør nørkles, spilles kort, tegnes, strikkes, ja gøres alt det, der kan betegnes som en hobby. 

Kort sagt : Her bruges fantasien, hvilket vi håber, der også er en kunstner, der vil.



Musik-biblioteket et af byens centrale rum

At markere dette sted kan være noget af en opgave med fronten i glas ud til gangen. Det giver måske også mulighed for at markere stedet på mange spændende måder, lige fra papirklip til glasmalerier og andet. Vi håber, der kommer mange gode ideer.


Indgangen til restauranterne

En markering af, at her ligger de to restauranter, " cafe´ madam blå"  og restaurant Humle. 

At dette er indgangen til restaurationsområdet skal fremgå tydeligt af kunstværket.